Forside     Kunstnere     Information     Sitemap  
 
Børneunderholdning

Danseorkestre

Jazzorkestre

Komikere

Foredrag

Gospel

Klassisk

Solister

Stand-Up

Kopibands

60'er bands

Solo Duoer

Konferenciers

Koncertnavne

Viser Folkemusik

Øvrige kunstnere


Dorthe Kollo

Er stadig elegant og nutidig.

Dorthe Kollo har et festligt repertoire, også når det gælder et "Syng med program".

Dorthe Kollo optræder også på engelsk og tysk.

"Die Dorthe aus Dänemark"
Sådan har Dorthe Kollo været berømt og efterspurgt i Tyskland, siden hun i 1964 brød igennem ved en schlagerfestival i Baden-Baden med sangen "Junger

 

Mann mit roten Rosen", der endte som nummer tre og på stedet gjorde hende berømt.

I dag - 48 år efter - er Dorthe Kollo fortsat Danmarks ukronede danskpop-dronning, som har formået at holde publikum fangen i Tyskland og Danmark på én gang, ofte med tyske hits oversat til dansk.

Dorthe Kollo - født 17. juli 1947 i Århus og døbt Dorthe Larsen - fik sin første pladekontrakt efter at have vundet en talentkonkurrence i restaurant Tarantella i Århus-Hallen i 1956. 

Det blev kort tid efter til første single, "Min piphans" - efter at hun havde optrådt meget på restaurant Salonen i Viborg, akkompagneret af sin far, violinisten Hans Larsen.

Fire år efter "Min piphans" fulgte det første større hit, "Åh, det er søndag", godt hjulpet frem af showmanden Volmer Sørensen, som flittigt gjorde brug af hendes talent i tv-programmer som "TV i Tivoli" og radioprogrammer som "På'en igen".

Efter en tæt byge af hits i midten af 60'erne - blandt andre "Efter skoletid", "17 år og forelsket" og "Det var i vor ungdoms fagreste vår" - var pladeselskabs- direktøren Bent Fabricius-Bjerre med til at lancere Dorthe Kollo i Tyskland i kølvandet på andre fra Norden med succes, for eksempel Lill Babs, Grethe & Jørgen Ingmann, Wenche Myhre og Siw Malmkvist.

 - Det var en stor oplevelse at indspille første single i Tyskland uden at forstå ét eneste ord af, hvad jeg sang. 

Senere fik jeg travlt med at lære sproget ved hjælp af kurser i turbussen fra sted til sted, fortæller Dorthe Kollo om "Junger mann mit roten Rosen".

I de næste mange år formåede Dorthe Kollo at omplante tyske hits til danske forhold - først og fremmest til Dansktoppen - eksempelvis "Er De greven fra Luxembourg?", "Gid du var i Skanderborg" og "Skotterne i Skotland" i 60'erne, mens hun i begyndelsen af 70'erne var fremme med træffere som "Velkommen til verden" og "En sød student fra Holstebro".

Covers på de tyske singleudgaver af "Er De greven fra Luxembourg?" og "Gid du var i Skanderborg".

Sit samarbejde med Johnny Reimar slog hun fast med flere hits, som de sang i duet, eksempelvis "To på kvisten", "Undskyld" og "Vi skal leve sammen" fra slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne.

Mens hun stadig havde en stor karriere - med en lang og tæt stribe af koncerter, radio- og tv-shows - i Tyskland, tyndede det en anelse mere ud i træfferne hjemme i Danmark i 70'erne, da den stil, som hun var kommet frem på og stod for, altså Dansktop- og Grand Prix-genren, blev ugleset. 

Men efterspurgt har Dorthe Kollo altid været, også inden for andre slags underholdning, blandt andet i Bent Fabricius-Bjerres musical "Ja mor - nej mor" på Amager Scenen i 1978, ligesom hun i 80'erne har optrådt i sommerrevyer i Kolding og Holstebro.

I Tyskland var hun i 1987-94 tilknyttet stationen NDR (Nord Deutsche Rundfunk), hvor hun dels har fungeret som værtinde i eget tv-show, "Die Norddeutsche Hit-Parade", dels stået for tre ugentlige radioshow, "så jeg har aldrig prøvet at være arbejdsløs", som hun siger.

I dag er hun op imod 100 gange om året ude for at synge gamle og nyere hits, typisk i forbindelse med lukkede firma- og privatfester, og hun er fortsat et stort navn i Tyskland.
Også privat har Dorthe Kollo altid holdt meget af musik, først og fremmest sangerinder med store stemmer såsom Barbra Streisand og Celine Dion. Ellers er hun en ivrig løber - faktisk indleder hun hver eneste dag med fem kilometer løb for at styrke kroppen og derved stemmen - ligesom hun ofte træner med vægte i fitness-centre, spiller golf med handicap 26,5 og for nylig har genoptaget en gammel interesse for flyvning i egen maskine. 

Fritidslivet tilbringer hun i sit sommerhus på Enø ved Næstved, hvor døtrene Jil på 20 og Nathalie på 36 samt barnbarnet Marlon 5 elsker at være.

Jeg har været fremme i 48 år, men jeg føler stadig, at jeg kun er 20 år, siger den 56-årige Dorthe Kollo, som netop har udsendt cd-singlen "Er det noget jeg har gjort?", som forløber for den cd som udkommer i august 2004.

 
 Varighed  Pris  Hjemmeside  Presserum
 Efter aftale  Indh. Tilbud    

Send forespørgsel
7020 3648
     

Oversigt Solister

Udskriv siden

 

 
 Relaterede links
Absolute Kenter / Søeborg | Anita Lerche | Anne Herdorf | Annette Heick | Annette Klingenberg | Ann-Mette Elten | Basix | Bertel Abildgaard - Guitarkaj | Birthe Kjær | Bjarne Lisby | Bjørn & Johnny Far & Søn | Brødrene Olsen | Caroline Henderson | Danish Delight | Dario Campeotto | De Farende Svende | De tre kongelige tenorer | Den syngende jordemoder - Kirsten de Neergaard | Det Fede Kor | Elvis show (elvis-kopi) | Erik Grip | Flemming Krøll | Gitte Hænning | Glasspillerne Erik & Henrik Hansen | Ib Grønbech | Jakob Sveistrup | James Rasmussen Trio | Jesper Lundgaard | Jette Torp | Johnny Hansen | Johnny Reimar | Keld & Hilda | Kim Schwartz | Kim Sjøgren | Kirsten Siggaard | Kisser & Søren | Kristian og Jens Peter | Kurt Ravn | Lene Siel | Lille Palle (Lille Palle Andersen) | Lis & Per | Lissen Marschall | Maria Rudi og Michael Bjørnson | Marianne Mortensen | Marianne Mortensen & Michael Vesterskov | Marie Carmen Koppel | Mike Andersen - Elvis | Mr. Mox | Nalle | Nutidens Bedste Syngepiger | Pernille Schrøder | Peter Belli | Richard Ragnvald | Romantic Strings | Sine med venner | Stig Rossen | Susanne Lana | Swing Sisters | Thorkil & Peter Vesth (Thorkild & Peter Vesth) | Tina Siel og Sir Duke | Trine Gadeberg | Trompetisten Per Nielsen | Tørfisk | Zindy Laursen |




                                              
NKMusic | Tlf. +45 7020 3648 | Fax +45 7020 3649 | e-mail: mail@nkmusic.dk          
                                              show.dk   -  detforbørn.dk   -   foredragsportal.dk   -   julekoncerter.dk
                                              nkmanagement.dk  -   kirkekoncertbooking.dk  -   nkbooking.dk  -   trylleri.dk

    Powered by easy2use        Fannikke Internet Development